DrømmemorEffekten – Velkommen til en ny tids moderskab.
Forum
Få nyt overskud nu!
ANMELDELSER OG UDTALELSER
Anmeldelse fra Dansk BiblioteksCenter
(Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter til alle landets biblioteker.)
Målgruppe
Mødre – og fædre – i familier med mange børn er kernemålgruppen for bogen, men forældre i familier med 1-3 børn kan skam også få en masse ud af denne varme bog om forældreskab og menneskelig udvikling.
Beskrivelse
At være mor til en stor børneflok (4-5 stykker og op) er en stor udfordring – dels med hensyn til at få alt det praktiske til at fungere, men også mentalt med den ustandselige omstilling fra en 4- årigs til en 17-årigs behov for eksempel, plus alle de andre. Og hvad med en egne behov? Kunsten er at være og forblive i ”orkanens øje”. Ingen er perfekt, men man kan træffe nogle valg om, hvilken slags mor man vil bestræbe sig på at være og gå i den retning. Forfatteren taler om at give børnene sine egne rødder og vinger. Nærvær er et af nøglebegreberne, illustreret ved citatet ”Wherever you are, be there”. Forældreskabet er en vej til personlig vækst. Bogen baserer sig på forfatterens og mange andre mødres erfaringer. Jesper Juul, om er åndsbeslægtet, har skrevet forord.
Sammenligning
Jeg har ikke fundet titler, der i samme grad fokuserer på forældres autencitet. Nærmest kommer Livet i familien, 2004 (Jesper Juul). Heller ikke bøger, der taler om det at være forældre til mange børn.
Samlet konklusion
Bogen er ”en hjælpende hånd i den fantastiske opgave, du har som mor i en stor familie”. Det er ikke en opskrift på, hvordan man skal agere, men en inspiration til, hvordan læseren finder den vej, der er den rigtige for hende.
Alma Lind Jensen
En meget jordnær og nærværende bog
“En meget jordnær og nærværende bog – dejlig, dejlig læsning. Jeg ser den som relevant for alle typer af mødre, ja også fædre for den sags skyld. Virkelig inspirerende i min praksis som sundhedsplejerske.”
Økoliv: En særlig autentisk oplevelse at læse!
(Økoliv anmelder DrømmemorEffekten. Læs også anmeldelsen på okoliv.dk)
Den fine lyserøde bog har stort set fulgt mig siden jeg fik et anmeldereksemplar af forfatteren Eva Andrea Ditlevsen. Eva Andrea er selv mor til 4 børn og Danmarks eneste ekspert i storfamiliers trivsel.
Titlen på bogen er DrømmemorEffekten, og min umiddelbare association var, at bogen er en hyldest til mødre, især Super-Mødre, der klarer alt på ingen tid!
Bogen har et ganske andet budskab. Den er en kærkommen hjælp til forældre (kvinder som mænd), som gerne vil skabe mere overskud og leve det liv de drømmer om. Forfatteren taler om den autentiske mor. Bogens nærværende og kærlige sprog, krydret med forfatterens og andre kvinders ærlige beretninger, gør netop bogen til en særlig autentisk oplevelse at læse!
Bogen er fyldt med jordnære påmindelser og konkrete råd til, hvordan vi bedre kan takle vanskelige situationer og få større glæde i vores liv:
”Fuld opmærksomhed og bevidst nærvær i nuet, er noget du kan opøve. Det kan trænes som en muskel!
Når du føler dig stresset i en situation, kan du øve dig. I stedet for at køre med op i stress og høj puls, kan du trække vejret dybt og lytte til dig selv. Hvad er det vigtigste lige nu?”
En af dagene i sidste uge var jeg noget stresset og havde tabt fokus. Samme aften slog jeg tilfældigvis op i bogens kapitel om Visionernes vinger og efter 15 minutters læsning, følte jeg mig både stærk og forventningsfuld. Kapitlet beskriver hvorledes klare visioner og mål, giver begejstring, livskvalitet og passion.
”Med fokus på vores visioner bliver vi ustoppelige! Mister vi til gengæld fokus på vores vision, har vi vel mærket hvordan det gør os matte og passive.”
Drømmemoreffekten har mange velvalgte og kloge citater, som enten indleder kapitlernes emner eller understreger forfatterens pointer. Jeg kan særligt godt lide denne fra Abraham Lincoln:
”Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år.”
Måske nogle læsere undrer sig over, hvorfor jeg anmelder denne bog, da den ikke er en typisk grøn øko-bog. Mit udgangspunkt var en personlig nysgerrighed omkring emnet. Meget hurtigt blev jeg dog klar over, at bogen nærer mig som menneske, mor, partner og som kvinde.
Bogen giver læseren inspiration til at træde i karakter som menneske, respektere og elske sig selv – og sin familie. Disse egenskaber er essentielle for at kunne se og efterleve sine egne værdier – uanset om de er grønne eller lyserøde.
I slutningen af bogen får du også en række super lækre opskrifter på både mad og spa/hudpleje og såfremt at du køber dem økologisk, ja så er økologien også med i din egen drømmemoreffekt J
Drømmemoreffekten udkommer den 20 oktober, og køb et eksemplar til dig selv, din mor, din svigermor, din nabo, din veninde, din søster – og din mand!
Mark Victor Hansen anbefaler DrømmemorEffekten!
”Eva! Mødre over hele verden har behov for, ønsker og længes efter din fantastiske bog og indsigter.”
Giv dig selv en gave
”Det er en gave at læse DrømmemorEffekten, som så varmt, nærværende,kærlighedsfuldt og reflekterende beskriver mødres følelser, tanker og spørgsmål om den største gave i livet, at få børn. Denne ansvarsfulde opgave,at være medskaber til et andet menneskes liv, serveres i små inspirerende og fængslende bidder, der dækker og rummer helheden. Det at have og medvirke til stærke rødder, at være og udfylde hjertet samt at afprøve og give vinger med på vejen. Giv dig selv en gave og læs DrømmemorEffekten.”
Forfriskende og inspirerende
”Det var forfriskende og inspirerende bare at læse indholdsfortegnelsen, og selve indholdet…fantastisk! Der faldt virkelig nogle ting på plads inde i mig da jeg læste bogen. Jeg fik pludselig nogle redskaber i hånden til at nå det jeg ønsker for mig selv og min familie, og det hele blev serveret på en spændende og særdeles opløftende måde.”
Bogen er en unik guideline
”Til forskel fra andre familiære coachingbøger bliver der ikke lagt et forventningspres ved, at der stilles krav til ens tid, og hvor intensivt vi som forældre og familie arbejder med udfordringerne. Elsker den afslappede, men selvfølgelige holdning til, at tingene nok skal lykkedes, hvis jeg lærer at bevare roen og holde overblikket, fordi det gør livet meget nemmere. Bogen er en unik guideline, der med en kærlig håndsrækning kommer rundt om hele familien.”
Denne bog er en gave til alle
“Denne bog er en gave til alle forældre (mødre OG fædre!), som har et oprigtigt ønske om, at være den forælder, som de selv kunne ønske sig at have! Jeg følte mig inspireret, opløftet og fik styrket troen på, at det er muligt at løfte vingerne og få vidt udsyn over de rige muligheder, der ligger i hverdagens små situationer, og at jeg er skabt med værdier og talenter, som gør mig unik og at jeg formidler denne tro til mine børn, ved i hver lille situation at være bevidst om dette. Tak Eva, for dit mod til at sætte klare ord på dette vigtige emne!”
Den er vidunderlig og genial
”Jeg elsker bogens menneskesyn og dermed kærligheden til læseren, DrømmemorEffekten er vidunderlig og genial – og man må bare samtykke, sukke, le og græde på en gang. Der er en ny sammenhæng, en ny fællesnævner, der gør at det hele falder på plads! Dette bliver en bog, man let kan læse om og om igen.”
DrømmemorEffekten er et MUST
”DrømmemorEffekten er et MUST. Jeg ville ønske at den blev udleveret hver gang der blev født et barn. Vi ville få et helt andet samfund. At stræbe efter at være som Orkanens Øje – det sted hvor der er fred, rummelighed og intens nærvær, selvom stormene raser omkring dig – er, efter min mening, den største gave du kan give dit barn. Hvert eneste øjeblik kommer aldrig tilbage. Nyd hvert sekund. Denne bog viser dig hvordan.”

DrømmemorEffekten
Bliv en autentisk mor og få et overskudsliv
- For dig og dine børn




